![Eksem og hudpleje](/media/bwmpsi2n/odense-sct-hans-apotek.jpg?width=1000&height=500&format=jpg&quality=60&v=1da96f755c6c770)
Eksem og hudpleje
Har man en eksem er det vigtigt, at man sætter ind med den rigtige behandling. Dels for at det akutte udbrud kommer under kontrol; dels for at forebygge at eksemen udvikler sig til en kronisk tilstand.
Typisk behandles eksemer med hormoncremer. Bruger man hormoncremer, skal de påsmøres i tilstrækkelig mængde for at have den ønskede effekt. Nederst på denne side kan du se, hvor meget der skal bruges.
Uanset om man er i behandling med hormoncreme eller ej, er det vigtigt at man som eksem-patient sørger for en god hudpleje. Apoteket har mange gode hudplejeserier og kan altid hjælpe dig med at finde den mest velegnede til dig.